Just Lauenstein

• Person
• Aner
• Etterkommere
• Slektskap
• Tidslinje
• Familie
• GEDCOM
• Foreslå

Fra Dansk Wikipedia Fotograf: JEK

Epitafier i Domkirken:

Jost Lauenstein og to hustruer, opsat 1665. Sandsten og alabast med indsat maleri af dommedag. På siderne de fire evangelister og dyderne Retfærd og Klogskab. Nederst symboler på liv og død.

--------------------------------------------------------------------

Bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet)

1665. Jost Lauenstein, rådmand (rahts verwandter) har 1665 ladet dette epitaf forfærdige og opsætte, hensovet 30 III 1693 og her begravet. 3. juli 1659 er hans salige hustru Engeborch Lauenstein hensovet og begravet her i sin alders 35. år, og 16□ er hans [anden] hustru Elsabe Lauensteins hensovet og også begravet her. Tysk indskrift med fordybet fraktur. Epitaf med sandstensindfatning. Stor- og topfelt flankeres af korintiske søjler med snoede skafter omvundne med vinranke, og herudenfor på de forlængede gesimser ses de fire evangelister, ved storfeltet stående ved siden af dyder (retfærd og klogskab), ved topfeltet siddende uden for de smalle, forvredne vinger. På storgesimsens fremspring står slanke pyramidespir med påsatte bosser af alabast.

I topfeltet et relief af Kristus på korset flankeret af brystbilleder af Maria og Johannes, i udsparet oval, og på den brudte topgavl står Kristus med sejrsfanen, mens tro og håb hviler på de svajede gavlsider. Det høje postamentfelt optages af skrifttavlen, der er af lysgrå kalksten og flankeres af fremspring med englehoveder. I hver vinge sidder et barn, sikkert Jesusbarnet, det ene holder sejrsfanen og træder på et lam, det andet bærer rigsæblet og træder en drage under fødder; begge hæver den ene hånd til velsignelse.

Relieffet i hængestykkets oval forestiller et sovende barn med symboler på liv og død; ved barnets fødder ligger et kranium på en kasse med indhuggede versaler: »Memento mori« (»husk, at du skal dø«).

Hængekonsollen er et frugtbundt. På postamentgesimsen tre påsatte hjelmede våben, de to af alabast, det tredie fornyet i marmor og uden mærke; det første våben viser en bøjet arm til højre med sværd og bogstaverne ILS, hjelmtegn afbrudt, det andet en mod højre springende løve og de samme bogstaver; hjelmtegn en halv løve. Storfeltet optages af et mådeligt maleri på lærred, et bevæget og uhyggeligt dommedagsbillede. Maleriet, der tidligere var klæbet på en fyrretræsplade, opsattes 1945 på nyt lærred og blændramme samt rensedes for fernis og laklag, så det nu står med klare farver, hvor helvedes ildrøde flammer kontrasterer stærkt mod det svovlgule lys, der omgiver den dømmende Kristus. Sandstenen står med sin farve, kun baggrunden for korsfæstelsesrelieffet i topstykket er sortmalet, og kalkstenen med gravskriften rødmarmoreret, mens bogstaverne står med stenens lyse farve. På postamentgesimsen malet: »A0 1740 Renov.« samt en sikkert oprindelig frakturskrift, der på tysk meddeler, at helvede er skrækkeligt og dommen forfærdelig; hertil har der svaret trøstende himmel-indskrifter på storgesimsens frise, nu kun delvis bevarede. Muligvis gentager det med kursiv malede: Soli deo gloria sammesteds en ældre indskrift.